Søg  
English
Dansk
For vejledere

Kære Studievejleder Velkommen til min side, hvor jeg vil informere dig om, hvad du kan bruge vores studievejledning til.

 

SIMAC uddanner jo som bekendt skibsofficerer til den danske handelsflåde, og maskinmestre til danske og internationale industrier og virksomheder. Jeg vil derfor meget gerne være med til at øge din viden inden for disse to uddannelser, så du er informeret om, hvilke folk det er vi søger og hvilken uddannelsesmæssig baggrund man skal have for at komme ind hos os.

 

Noget nyt er, at vi netop er blevet opgraderet til en professionsbachelor uddannelse. Det betyder at der er skærpede optagelseskrav, og at undervisningsmetoderne og fagene er blevet ændret for at leve op til kravene for en professionsbachelor uddannelse.

 

De studerende vi søger, er selvstændige mennesker med hang til både teoretiske og praktiske udfordringer, der godt kunne tænke sig en uddannelse med mange forskellige jobmuligheder i den anden ende.

 

Som studievejleder på SIMAC er jeg her blandt andet for at hjælpe dig til at hjælpe dine studerende/elever. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du skulle mangle materiale om vores uddannelser, eller hvis du sidder med en specifik sag, du gerne vil have hjælp til. Jeg sender gerne brochurer ud til dig, hvis du skulle være interesseret, og det er også en mulighed at arrangere møder, hvis en eller flere studerende gerne vil se hvordan skolen ser ud, og hvad vi laver.

 

Husk at SIMAC også kan være en mulighed, hvis din skole har gang i et maritimt eller teknisk projekt. Vi har både laboratorier med større dieselmotorer, køleanlæg og et el-laboratorium, ligesom vi har både bro- og maskinsimulatorer. Ring eller skriv til os, hvis det har nogen interesse, så vil vi hjælpe jer så godt vi kan.

 

 

Med venlig hilsen
Anna Oldenburg Larsen
Studievejleder

Tlf.: 72 21 55 33
Mail: studievejleder@simac.dk

Send til ven Send til ven
Send til ven Udskriv siden
SIMACGraaesvej 27DK-5700 SvendborgTlf. +45 72 21 55 00SE nr. 25 78 70 72EAN 5798000023185mail@simac.dkIntranetWebmail WEB2IT
SIMACGraaesvej 27DK-5700 SvendborgTlf. +45 72 21 55 00mail@simac.dk