Bliv studerende
Studiemiljø
Udvikling
Om SIMAC
Kurser
EN
Specialkurser (i samarbejde med Doulgerof & Lamberg)

Integrated personal assessment and BRM or ERM training

Formål

Formålet med kurset er:
1. Personvurdering af deltageren holdt op imod dennes givne rangs kravprofil fsva. Human Factors og Technical Factors, herunder identifikation af personlige udviklingsområder og udarbejdelse af personlig handleplan.


2. Skabelse af en generel handleorientering i deltageren, som er rettet mod minimering af fejl i arbejdsfunktionen, og forbedring af sikkerheden ombord.
Dette forudsættes af oparbejdelsen af en sådan viden og sådanne færdigheder, at deltagerens evne til at interagere hensigtsmæssigt med sine maritime
omgivelser [bro/maskinrum] styrkes.
Om end at det ikke er genstand for effektmåling, så indbefatter kursets sigte desuden holdningspåvirkning i forhold til:

  • Accept af, at fejl uundgåeligt opstår i dynamiske og komplekse systemer
  • At fortløbende monitorering af givne arbejdsmæssige processer af givne system-operatører er en nødvendighed
  • Etablering af nødvendige beredskabssystematikker.
Mål

Deltageren undergår personvurdering fsva. Human Factors og Technical Factors, der identificeres udviklingsområder og udarbejdes handleplan med henblik på styrkelse af givne personlige udviklingsområder. Parallelt med personvurderingen gennemgår deltageren den integrerede træning som sigter mod gradvis
opbygning af nødvendig viden og essentielle færdigheder som deltageren kan bringe i anvendelse i forhold til sin funktionelle arbejdsrolle.
Ved kursets afslutning er der gennemført endelig personvurdering, identificeret udviklingsområder og udarbejdet handleplan – og under anvendelse af tilegnet
viden og færdigheder, samt Essential Leadership Toolbox®, skal deltageren kunne:

  • Udvise hensigtsmæssig håndtering af sig selv og andre under forhold med stigende kompleksitet [på broen/i maskinrummet].
  • Skabe mening i kompleksitet efter at have nedbrudt givne problematikker til håndterbare størrelser.
  • Udfoldelse af situationel adfærd med henblik på effektiv håndtering af givne kontekstuelle opgaver [på broen/i maskinrummet].

Til brug for sin udfoldelse og løsning af opgaver under kursus, råder deltageren over Essential Leadership Toolbox® samt Human Factor-elementer hentet fra
Essential 7 Human Factors®.

Resultatet er tilfredsstillende, hvis:

  • Deltageren har bidraget til formulering af personvurdering, og har udarbejdet handleplan i forhold til udpegede udviklingsområder indenfor rammen af
    Human og Technical Factors.
  • Deltageren kan redegøre for sammenhængen mellem Human- og Technical Factors og sikkerhed om bord.
  • Deltageren formår at agere hensigtsmæssigt i forhold til givne virkelighedsnære simuleringer.
  • Deltageren har udarbejdet handleplan i forhold egne og anviste udviklingsområder fsva. Human Factors.
  • At gældende bestemmelser og procedurer er overholdt.
Indhold
  • Psykometriske testbatterier, herunder
    - Personlighedstest.
    - Kognitiv test.
    - Simultankapacitetstest.
    - Interview.
    - Dilemma-cases.
  • Assessment og personlig feedback.
  • Personlige udviklingsområder og handleplaner.
  • Essential 7 Human Factors®, herunder
    - Situationsbevidsthed (Situational Awareness).
    - Dømmekraft (Situational Judgement).
    - Beslutningstagen (Decision Making).
    - Kommunikation (Communication).
    - Samarbejde (Cooperation).
    - Ledelse (Leadership).
    - Individuelle Modulatorer (Individual Modulators).
    - Technical Factors (COLREG, RADAR og ECDIS).
  • Essential Leadership Toolbox®.
  • Øvelser i simulator.
  • Individuelle og gruppeopgaver.
  • Stress og stresshåndtering, herunder
    - Krise- og Katastrofepsykologi.
  • Kulturpsykologi.
Metode
  • Personvurdering og handleplan:
    Personvurderingen gennemføres i overensstemmelse med Etiske Retningslinjer for Nordiske Psykologer (www.dp.dk) og Videnscenter for Personvurdering
    (www.personvurdering.dk). Deltageren holdes op imod den kravprofil, der er retningsgivende for dennes givne rang/arbejdsmæssige funktionsniveau, og
    indbefatter personlighedstest, kognitiv test, simultankapacitetstest, dilemma-cases og interview. Resultatet af personvurderingen indskrives i en rapport,
    der tilgår såvel deltageren som dennes organisation. Som en del af personvurderingen identificeres der udviklingsområder. Med afsæt i
    personvurderingsrapporten, udarbejder deltageren, understøttet af psykolog, en personlig handleplan til brug for pågældendes videre arbejde omkring
    givne udviklingsområder.
  • Integreret træning står i modsætning til traditionel undervisning/træning, hvor emneområder er skarpt opdelte, og hvor der typisk veksles mellem klasserums-manduktion og efterfølgende øvelser. Den grundlæggende struktur i den integrerede træning består i gradvis introduktion til, arbejde omkring og øvelse i enkeltelementerne i Bridge Resource Management efterhånden som behovet for ny  viden/færdigheder/indsigt opstår i deltageren. Med andre ord, er kursets aktiviteter på broen styrende og afgørende træningsparametre. Helheden og sammenhængen i kursets indholdsdel vægtes derfor med henblik på at give deltageren indblik i den overordnede ramme som det lærte skal anvendes i.
Tid

5 dage, heraf

  • ½ dags online Assessment forud for kursusdeltagelse
  • 4 dages fysisk tilstedeværelse på kursus
  • ½ dagsarbejde omkring handleplan
  • 38 timer, heraf
    anvendes 12 timer til træning og kontrol og 3 timer til reservetid i forhold til refleksion på holdet, mv.
Antal deltagere

8 deltagere

Undervisere
  • Ivan Doulgerof, Cand.psych., Aut. og/eller Frank Lamberg, Cand.psych., Aut. og Navigatør
  • SIMAC-instruktør (alternativt: Karsten Haegg eller Frank Tügel, Navigatør og Tekniske Instruktør)
Særlige bestemmelser

1. Deltagere skal som minimum have rang af [KAPT, OSTM, 1. STM, 2. STM]
2. Kontrol: slutkontrol gennemføres i forbindelse med:
a. Afsluttende øvelse og afsluttende feedback-session.
b. Indsendt handleplan efter endt kursus.
3. Det forventes at deltagerne indkvarteres samlet, og hver aften indgår der forberedelse til den efterfølgende dags program.
4. Der ydes tilbagemelding til klientorganisationen i forhold til personvurderingen af den enkelte. Dette sker i form af en rapport opdelt i Human Factors, der
også fremsendes til deltageren.

Tilmelding til kurser

Send en forespørgsel til Training@simac.dk.

 

outdated-browser