Bliv studerende
Studiemiljø
Udvikling
Om SIMAC
Training
EN

Job på SIMAC

SIMAC er landets førende maritime uddannelsesinstitution, og vores kunder er blandt verdens førende. Det stiller høje krav til vores medarbejdere og gør SIMAC til et godt sted at gøre karriere.

Vi er en virksomhed med en ung kultur, en uformel omgangstone og en høj prioritering af vores medarbejderes personlige og faglige udvikling. Vores samarbejdsform er baseret på ansvarlighed, dialog og teamwork. Vores undervisere arbejder i faggrupper, som selv planlægger og gennemfører undervisning og kurser.

På grund af vækst søger vi ofte undervisere og instruktører, administrativt personale, køkkenpersonale og teknisk personale. Vores undervisere har ofte en maritim baggrund som navigatør eller maskinmester suppleret med yderligere teoretisk uddannelse, men hvis du er eksempelvis ingeniør, jurist eller cand.scient., er du også meget velkommen til at søge.

Det er ikke muligt at søge en uopfordret stilling hos os, idet vi skal opslå alle nye stillinger. Du kan se vores aktuelle stillingsopslag ved at trykke på linket eller i menuen. Det er ikke muligt at søge en stilling via mobil.

Behandling af persondata ved rekruttering

Formålet med at indsamle personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos SIMAC. Når du søger en stilling hos os, modtager og behandler vi en række personoplysninger om dig. Det gør, at vi er dataansvarlige for de personoplysninger, som vi behandler om dig. I forbindelse med rekrutteringsprocessen behandler vi almindelige personoplysninger om dig, men det kan også ske, at vi behandler særlige personoplysninger, CPR-nr. eller oplysninger om strafbare forhold.

 

Når vi modtager din ansøgning

Vi kvitterer for din ansøgning ved modtagelsen. I rekrutteringsprocessen er det de personoplysninger, som fremgår af din ansøgning, CV og andre medsendte dokumenter, der bliver registreret. Det vil typisk være navn, adresse, fødselsdato, køn, telefonnummer, e-mailadresse, CPR-nr, ægteskabelig status, uddannelse(r), karrierehistorik, kørekortoplysninger og anbefalinger/referencer. Vi registrerer de fremsendte oplysninger i vores HR-system.

Vi vurderer ansøgningen

Vi vurderer specifikt hver enkelt ansøgers kvalifikationer i forhold til den opslåede stilling. Når vi har læst ansøgningerne, udvælger vi kandidater til ansættelsessamtaler. De kandidater, som ikke er blevet indkaldt til samtale, får besked om dette.

Oplysninger fra personlighedstest

I forbindelse med ansættelsessamtalen gennemfører vi en personlighedstest. Formålet med testen er at vurdere dine kompetencer og kvalifikationer som potentiel medarbejder og for at vurdere, om din profil passer ind i virksomheden og den konkrete stilling.

Oplysninger fra tidligere arbejdsgivere

Såfremt vi vurderer at det er nødvendigt at indhente referencer fra dine tidligere arbejdsgivere, vil du blive bedt om at give dit samtykke, inden vi kontakter dine tidligere arbejdsgivere. Vi registrerer de oplysninger, som vi modtager på dig, i vores HR-system.

Opbevaring og sletning

Hvis du får afslag fra os, sletter vi de oplysninger, vi har registreret på dig. Dette gælder også resultatet af personlighedstesten. Hvis du bliver ansat på SIMAC, gemmer vi dine oplysninger i vores HR-system.

Dine rettigheder

Efter lovgivningen i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven har du en række rettigheder: Du har til at anmode om indsigt, berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger Du har ret til at modsætte dig behandlingen af dine personoplysninger og få behandlingen af dine personoplysninger begrænset Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, bedes du kontakte os.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

outdated-browser