Maritim akademiuddannelse

<h1>Maritim akademiuddannelse</h1><p></p>

En lederuddannelse lavet til din maritime virkelighed.

Untitled_3.22.1.jpg

Maritim akademiuddannelse

SIMAC og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole udbyder i samarbejde en ledelsesuddannelse, der er skræddersyet til den maritime sektor.

Uddannelsen er både henvendt til medarbejdere på land og til søs og er rettet mod nøjagtigt de behov og de udfordringer, der er i den maritime sektor. Sådan er det muligt at imødekomme de udfordringer, du som f.eks. maskinmester eller navigatør oplever i dit arbejde. Du får en relevant uddannelse, der kan overføres direkte til din hverdag. Samtidig vil uddannelsen kunne gennemføres under den størst mulige fleksibilitet, således at du naturligvis også kan deltage, selvom du sejler.

Er du interesseret?

Kontakt SIMAC Training direkte på training@simac.dk 

Maritim akademiuddannelse

Obligatoriske moduler

I løbet af uddannelsen skal du tage tre obligatoriske moduler. Disse tre moduler vil give dig den grundlæggende viden inden for ledelse, så du bliver klogere på din rolle som leder.

• Ledelse i praksis

Som leder er det vigtigt at kende sine egne kompetencer. På den måde kan du udvikle dig endnu mere. På modulet Ledelse i praksis lærer du om lederens personlighed og værktøjskasse. Du får forskellige redskaber, så du endnu bedre kan motivere og udvikle dit mandskab. Du lærer om effektiv ledelse og kommunikation, så du kan udvikle dit lederskab.

• Organisation og arbejdspsykologi

For at kunne lede bedst muligt må du som leder kende dit mandskab. Med modulet Organisation og arbejdspsykologi får du forståelse for dine medarbejderes forskellige personligheder, motivation og trivsel. Du lærer om arbejdspsykologiske redskaber, så du kan sikre, at sammenhængskraften i din virksomhed udvikler sig positivt.

• Det strategiske lederskab

Der er brug for en række konkrete værktøjer, når du vil opnå dine og virksomhedens mål. På modulet Strategisk ledelse lærer du om disse værktøjer, så du kan understøtte en gnidningsfri arbejdsdag. Du lærer at udvikle ledelsesprocesser, der omsætter strategien til praksis. På den måde kan du udvikle dig som leder og udfylde din lederrolle endnu bedre.

Valgfrie moduler

Ud over de obligatoriske moduler skal du også have to til fire valgfrie moduler. Med de valgfrie moduler har du

mulighed for at få viden om de områder, der er relevante for dit arbejde og din ledelse. Herunder kan du læse om

nogle af de moduler, du kan vælge imellem.

• Interkulturel ledelse og samarbejdsprocesser

Når kulturer mødes, kan der nemt opstå konflikter og misforståelser. Med modulet Interkulturel ledelse og samarbejdsprocesser

lærer du, hvordan du bedst kan lede medarbejdere med forskellige kulturelle baggrunde og

undgå interkulturelle misforståelser.

• Projektledelse

Som projektleder er der en række værktøjer, der kan være afgørende for at skabe et godt resultat. På modulet

Projektledelse lærer du om disse værktøjer, som du skal arbejde med på et fiktivt projekt, der afspejler din virkelighed.

• Teamledelse

For at skabe et godt teamsamarbejde er det vigtigt at kunne forstå medarbejderne og teamet. Med modulet

Teamledelse får du viden om teamkultur, dynamik mellem individer og din rolle som leder til teamet, så du og dit

mandskab kan opnå jeres og virksomhedens mål.

• Forandringsledelse

Når en virksomhed gennemgår en forandring, er det vigtigt at kunne motivere medarbejderne. På modulet Forandringsledelse

lærer du om de udfordringer, der kan opstå ved forandringer. Du får forståelse for, hvordan dine

medarbejdere kan reagere i forandringsprocessen, så du kan understøtte en succesfuld forandring i din virksomhed.

• Coaching og konflikthåndtering

Der kan være mange grunde til, hvorfor der opstår konflikter på en arbejdsplads. Med modulet Coaching og konflikthåndtering

får du forståelse for, hvorfor konflikterne opstår. Du lærer, hvordan du bedst muligt håndterer og

opløser disse konflikter. På den måde er du med til at sikre en god arbejdsplads.

Adgangskrav

Du har gennemført en af de følgende uddannelser:

1. Relevant erhvervsuddannelse

2. Relevant grunduddannelse for voksne

3. Gymnasial uddannelse

4. Relevant uddannelse på mindst samme niveau som punkt 1-3

Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring.

Få økonomisk støtte

Med VEU-omstillingsfonden har du mulighed for at få op til 10.000 kr. til din uddannelse.

For at modtage støtte skal du opfylde følgende krav:

• Du er enten faglært eller ufaglært (og har ikke en videregående uddannelse).

• Du er i beskæftigelse.

• Du har ikke opbrugt maksimumbeløbet på 10.000 kr. fra omstillingsfonden.

Du kan læse mere om VEU-omstillingsfonden her: VEU-omstillingsfonden

SIMAC_2023_v3-9.jpg