Bliv studerende
Studiemiljø
Udvikling
Om SIMAC
Training
EN

Praktik

 

 

Praktik

Praktikperioderne fylder meget på alle tre uddannelser på SIMAC.
Når du er studerende på SIMAC, har du to praktikperioder i løbet af din uddannelse. Skal du være skibsfører eller skibsofficer, skal du selvfølgelig sejle i disse perioder, og på maskinmesteruddannelsen har du mulighed for selv at bestemme om du vil sejle eller være i praktik på land. 

Her på siden kan du læse mere om kravene til din praktikplads, få inspiration til, hvor du kan være i praktik og meget mere. Du har selv ansvaret for at finde din praktikplads, men vi vil selvfølgelig gerne hjælpe dig på vej. 

 

 

Praktik til søs

På alle tre uddannelser på SIMAC er det muligt at være i praktik til søs. Der findes mange forskellige typer skibe, man kan tage sin praktik på - alt fra containerskibe til krydstogtskibe. 

På skibsfører- og skibsofficersuddannelsen, skal du i alt have 12 måneders praktik til søs. Heraf skal 6 måneder være i det, der kaldes "udenfor kystfart". Det betyder, at du ikke bare skal sejle fra Svendborg til Ærø, men du skal ud i verden og sejle på de helt store have. 

På maskinmesteruddannelsen kan du også sejle. Her skal du sejle i alt i 233 dage på skibe med et fremdrivningsmaskineri på mere end 750KW, men her er der ikke samme krav til området man sejler i - men det kan da anbefales at komme ud og se verden mens man er i praktik. 

Nu tidligere du ansøger, nu flere ledige pladser har rederierne. Du kan søge praktikplads både før og efter du søger om optagelse på SIMAC. 

Godkendte rederier