Bliv studerende
Studiemiljø
Udvikling
Om SIMAC
Kurser
EN

Brug af virtuel reality til forbedring af sikkerhedsadfærd

21 Maj 2019 af SIMAC

Moderne teknologi skal understøtte forbedret sikkerhedsadfærd. Brug af Virtual Reality til forbedret træning af sikkerhedsadfærd’ er et nyt projekt, der skal rykke ved sikkerhedsadfærden ombord på skibe, og har netop haft sit kick-off møde.

Projektet skal undersøge, hvordan der kan arbejdes med udvikling af adfærd gennem VR (Virtual Reality), hvor læringen gøres så virkelighedsnær som muligt. VR-Brillerne skal dermed simulere en række pressede situationer der kan opstå ombord.

Jan Askholm, SIMAC, der er hovedansvarlig for projektet, udtaler: 

Vi vil bidrage med den viden og ekspertise som vi har.

Vi ser frem til at understøtte forbedringen af sikkerheden ombord, ved at inddrage ny teknologi der vil effektivisere læring.

 

En bred sammensætning af kompetencer skal skabe ny viden

"I Det Blå Danmark skal vi udvikle os og søge nye grænser. Gennem dette projekt hvor vi tager Virsabi ind i branchen, sammensætter vi nye kompetencer for at blive klogere."

-Udtaler Mikkel Hansen, MDC.

 

Generelt arbejdes der i branchen på at forbedre sikkerhedskulturen ombord på skibene, og særligt rederierne har påtaget sig ansvaret for at nedbringe antallet af arbejdsulykker.

Projektet skal være nytænkende og anderledes!

Vi ser et stort potentiale i at arbejde med simulerede situationer indenfor arbejdet med arbejdssikkerhed.

Med VR-teknologien kan de studerende arbejde med noget håndgribeligt – altså en situation de vil stå over for til søs.

-Jan Gudmundsson fra Marstal Navigationsskole

’Learning by doing’

Blandt projektets partnere er der en generel enighed om, at man lærer bedst ved en hands-on approach, hvor man føler, at man er til stede.

"VR er et nyt felt, der kan være behjælpelig til at få folk til at reflektere over deres adfærd. Vi arbejder med kultivering af kultur og adfærd, og her kan vi arbejde med følelser, og stimulere nye læringsmetoder der understøtter læringsmål."
-Erik Green, Green-Jakobsen udtaler

"Vi kommer med teknologien, og giver adgang til simulerede situationer. Modsat dyre fysiske træningscentre kan vi tilbyde en billigere løsning, der kan lave simulerede situationer, hvor folk påvirkes til at tage beslutninger under pres. Det pres de står overfor ombord, kan vi skabe i VR"

-Jens Lauritsen fra Virsabi.

Flere maritime skoler har allerede udvist interesse for projektet, der sigter mod at branchen samt de maritime skoler får en grundlæggende forståelse for, hvordan vi kan ibrugtage VR-teknologien til aktivt at understøtte arbejdet med sikkerhedsadfærd og desuden, at integrere VR i træningen.

Projektets partnere er: SIMAC, Marstal Navigationsskole, Virsabi, Green Jakobsen og MDC.

Projektet er finansieret af Den Danske Maritime Fond.