Skibsfører
Bachelor of Maritime Transport and Nautical Science
Adgangskrav
Gymnasial eller erhvervsuddannelse
Økonomi
SU under uddannelse og evt. løn under praktik
Varighed
3 år og 9 måneder
Studiestart
Februar og september
Fremtidsmuligheder
Som skibsfører har du rigtig gode jobmuligheder – både til søs og til lands. Der er næsten ingen arbejdsløshed blandt skibsførere, og lønnen er høj. Du kan sejle på store handelsskibe, der bringer dig rundt i hele verden, få job på rederikontorer internationalt, sejle færger i Danmark eller søge et job til lands - mulighederne er mange. Vælger du at sejle efter endt uddannelse, har du fri halvdelen af året med fuld løn. Det betyder, at du f.eks. sejler 6 uger og så har fri de næste 6 uger.
Som skibsfører har du mulighed for at blive at blive kaptajn og dermed den øverst ansvarlige leder om bord. Du vil via din erfaring, ambitioner og kunnen til søs stige i rang over tid. Til lands er der også rigtig gode jobmuligheder for en skibsfører. Det er meget forskelligt, hvor længe en skibsfører vælger at sejle – nogle sejler kun i ganske kort tid efter endt uddannelse, mens nogle fortsætter hele deres karriere. Uanset er jobmulighederne mange.
Sara Blomgren-Nielsen, Crew Manager, B&W Renewable
"Jeg dimitterede fra SIMAC i 2014 som skibsfører og blev tilbudt en kontrakt med Maersk Supply Service som DPO. I dag er jeg ansat som Crew Manager hos Babcock & Wilcox Renewable Service, som b.la. servicerer kraftvarmeværker (affald og biomasse) og industrielle anlæg rundt om i Europa.
Tidligere har jeg arbejdet som Disponent hos DanPilot, samt som Marine People Advisor hos Maersk i København.
Søfart er en international branche med uanede muligheder, og en uddannelse som skibsfører med tilhørende praktik er et stærkt fundament for spændende og indflydelsesrige karrieremuligheder på søen og i land. Skibsfører-uddannelsen giver dig en bred vifte af kompetencer, der dækker over teknisk viden, lovgivning, kommerciel drift, ledelse og det at kunne arbejde sammen med mennesker fra vidt forskellige samfundslag og kulturer."
Michael Richter, APM Terminals
"Jeg arbejder som Sikkerhed- og Miljøchef for APM Terminals i Aarhus og Kalundborg. Da jeg afsluttede min uddannelse fra SIMAC, var planen, at jeg skulle til søs, men jeg ændrede synspunkt. Jeg fik job som Vessel planner og Dispatcher hos APM Terminals i Aarhus, hvor jeg planlagde skibe og koordinerede arbejdet omkring en skibsoperation. Senere hen fik jeg mulighed for at skifte over til HSSE-afdelingen, hvor jeg har siddet lige siden. Først som Business Partner, hvor jeg arbejdede meget lokalt, men senere som HSSE Manager, hvor jeg arbejder mere strategisk.
Min uddannelse kommer mest til udtryk via min viden fra skibene men specielt også inden for lovgivning, da en stor del af mit arbejde berører dette. Kombination af fag og måden man uddanner sig på, var en af de største grunde til, jeg læste på SIMAC. Kontakt med havet har altid stået mig nær, så denne faktor er også altid i spil.
Det bedste ved min uddannelsestid var kombinationen af praktisk og teoretisk undervisning. At kunne studere noget, og så efterfølgende tage ud at sejle kort tid efter og opleve gav et godt perspektiv.
Du kommer til at opleve rigtig meget pÃ¥ kort tid, og det er vigtigt, at du husker at give dig plads til at stoppe op og nyde dem. Ellers sÃ¥ nyd din tid pÃ¥ SIMAC. Fantastiske mennesker og skønt miljø. Og tillykke, du har valgt rigtigt."Â